Consortio IT vækster og udvider kontorkapaciteten

Selvom vi kun skal tilbage til marts 2023, hvor vi flyttede ind i nye, større og moderne lokaler i Erhvervsparken Møller & Co i Sønderborg – så er det yderst glædeligt, at vi allerede nu (igen) er vokset ud af vores rammer, og har behov for mere plads til et stigende antal medarbejdere.

Udvidelsen i form af en større tilbygning, der forbindes direkte med vores nuværende kontorfaciliteter, sker på baggrund af vores strategiske fokus og tiltagende vækst, samt en stigning i antallet af medarbejdere, hvilket viser, at vi er på rette vej og et udtryk for, at det går rigtig godt (og hurtigt) hos os, hvor vi også gennem hele 2023 og 2024 har budt rigtig mange nye kunder velkommen til Consortio.

Arbejdet med vores udvidelse er nu i fuld gang, og der indrettes optimale faciliteter, der både motiverer og engagerer og passer lige til os – og i dag har vi både elektriker, tømrer og gulvmand i sving på kontoret.

Vi forventer udvidelsen afsluttet ultimo november, hvor vi ser frem til at vise vores nye, større og innovative kontorfaciliteter frem, og ikke mindst tage hele den nye tilbygning i brug.