Consortio IT er tildelt Microsofts GULD Partner status!

Vi har netop modtaget den STØRSTE anerkendelse fra Microsoft – en af de nyheder og udnævnelser, som bliver svær at overgå – Consortio IT er nemlig her fra februar måned blevet tildelt Microsofts fornemste partner-status, GULD Partner indenfor ”ERP”.

Consortio er hermed kommet i det bedste selskab i Microsofts øjne, og vi er selvsagt virkelig stolte over, hvad vi har formået og at dette er lykkedes, da udnævnelsen er en meget stor anerkendelse af vores daglige arbejde.

Vi har som dedikeret Microsoft partner fokus på ERP, og herunder specifikt Microsoft Dynamics NAV/Navision og Business Central – og kombineret med det voksende behov og ønsker for tjenester i skyen, så har vi med vores fokus og indsats bevist, at Microsoft anerkender og respekterer vores strategi, praktiske erfaring og tekniske kompetencer indenfor vores kerneområde.

Consortio IT efterlever de høje Microsoft krav, og bla. bestået flere Microsoft certificeringer, realiseret høje omsætningsmål, dokumenteret høj kundetilfredshed, leveret kontinuerlig vækst samt demonstreret vores færdigheder.

For vore kunder betyder det, at de hos Consortio IT har dokumenteret erfaring, og kan forvente ekspertise og det højeste kompetenceniveau samt certificerede medarbejdere – en garanti for, at vi er blandt de bedste inden for vores felt.

—–

Consortio IT har på kort tid skabt et meget tæt og godt samarbejde med Microsoft og har adgang til den nyeste viden, værktøjer, support og ressourcer hos Microsoft grundet vores kompetencer og certificeringer – for vores kunder resulterer det i forrretningsværdi, som kun få certificerede GULD partnere som Consortio IT kan tilbyde – og vi er glade for at kunne give vores nuværende og kommende kunder fordelene heraf.

Tag endelig fat i os, hvis vi kan være behjælpelige med rådgivning vedr. opgraderings-scenarier, implementering, udvikling, support eller demoer indenfor Microsoft Dynamics NAV/Business Central, Office 365, Power BI eller Azure Cloud – vi vil så gerne føje værdi til jeres forretning med vores spidskompetencer og engagement.

Consortio IT kan udover den nye Microsoft GULD Partner-status indenfor ”ERP” også smykke sig med titlerne, Microsoft SØLV Partner indenfor kompetencerne ”Small and Midmarket Cloud Solutions” samt ”Cloud Platform”.